Hvornår må jeg give mit barn babymad?
Semper og Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til 6 måneders alderen, men dit barn kan godt have brug for anden mad tidligere - tal med din sundhedsplejerske om din baby er klar.
Hvis baby er er tilfreds og tager på i vægt, behøver det ingen anden for form mad indtil 6 måneders alderen, men nogle babyer kan godt være klar til mad tidligere. Det er vigtigt, at du kigger på dit barn, og ser på de tegn der viser, at baby er klar til at begynde på overgangskosten. Tidligst fra 4 måneders alderen kan du give baby smagsprøver på almindelig mad, men det skal være så små mængder, at det ikke konkurrerer med amningen. Selv om du giver smagsprøver, er det vigtigt at fortsætte med amning eller flaske og derfor skal skemaden være små smagsprøver fremfor hele måltider. Når du starter med smagsportioner, kan du starte med en teskefuld. Tag det roligt og lad baby styre tempoet. Hvis dit barn synes, at det er super spændende og sjovt med mad, åbner munden højt og vil have mere, kan du gradvist øge mængden. Hvis baby viser, at det ikke er så sultent, vender hovedet væk og lukker munden, kan du vente lidt med at øge portionerne, eller måske vente et par dage, før du prøver igen. Lige nu handler det om at lære baby forskellige smage og teksturer at kende og lære at bruge tunge og mund på en ny måde. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på – Find jeres eget tempo og lyt til dit barn. Frem til baby er 6 måneder kan du tilbyde flere smagsoplevelser og større portioner, men mælken skal stadig være den største del af babys mad.
Babymad fra 6 måneder
Fra 6 måneders alderen kan de små smagsprøver blive til smagsportioner. Hvis du endnu ikke er begyndt at give smagsprøver, er det godt at begynde nu. For nogle babyer tager det længere tid at vænne sig til konsistensen af den nye mad – det er helt normalt. Fortsæt med at amme eller give erstatning i perioden, hvor du begynder med smagsportioner. Vælling eller grød er godt starte på, når I begynder på overgangskosten, da det har en god konsistens og ofte er lidt sødt i smagen pga. mælken.
Introducer nye smage og konsistenser
Når baby er mellem 4-6 måneder og frem til 10-12 måneder, er det vi kalder ”smagsvinduet” åbent. I den periode er det nemmere at introducere ny mad og nye smagsoplevelser for din baby. I det åbne vindue accepteres nye smage lettere og nye smagspræferencer udvikles. I 10-12 måneders alderen begynder vinduet at lukke, og herefter kan det blive svært at introducere nye smage og konsistenser.
Det godt at lade baby prøve sure og bitre smage i 4-10 måneders alderen, disse smage kan være sværere at vænne sig til, så det er vigtigt at baby lærer at disse smage at kende. Her kan frysning af mad være en hjælp - du kan nemt lave små portioner og gemme dem til senere, så du altid har smagsprøver klar. Vær opmærksom på at servere nye ting for at skabe grundlaget for en varieret kost. Et god tip er, at børn som kan lide en bestemt slags grøntsager, ofte accepterer andre grøntsager med lignende smage hurtigere. Tænk også på, at det kan tage 12-15 smagsprøver at lære en ny smag at kende, så det gælder om at være tålmodighed.
Lad baby spise selv
Der er to ting du har brug for, når dit barn skal lære at spise anden mad – en stor portion tålmodighed og en stor hagesmæk. Det kommer til at svine lidt, men det er præcis sådan det skal være. Din baby har brug for både at smage og føle på maden – så bliver måltidet en lystfuld og positiv oplevelse. Du kan langsomt øge smagsportionerne, og det er godt for baby at prøve mange forskellige nye smage, konsistenser og retter.
Mange forældre prøver lige nu det der kaldes BLW, eller Baby-Led-Weaning. Det er en teknik hvor barnet selv spiser og udforsker maden i sit eget tempo. Maden skal være let at tygge og synke.
Læs mere om hvordan du hjælper dit barn med at spise på egen hånd: Sådan lærer du barnet at spise selv – tips og råd
Griseri er godt for mundmotorikken
Prøv at lade være med at tørre din baby om munden, mens dit barn prøver sig frem med maden. Det er godt for udviklingen af mundmotorikken, at dit barn med tungen forsøger at fange den mad, som er havnet rundt om munden. Så hav tålmodighed og vent med kluden til barnet er færdig med at spise.
Det kan være fint at spise samtidig med barnet, og at barnet sidder med ved bordet når I spiser. Lad baby sidde og gnave i et stykke brød, banan, mango, avokado eller andre bløde frugter og grøntsager, mens I spiser. Du kan også prøve at give barnet sig egen ske, samtidig med at du mader med en anden. Det vil nok til at tage lidt tid, men det hjælper dit barn til at lære at spise selv.
Babymad fra 8 til 11 måneder
Nu er mange børn godt på vej til at spise det samme som resten af familien. I denne periode får barnet sine første tænder og lærer at tygge. Derfor bør barnet vænnes til, at der er bidder i maden - noget som gør måltidet endnu mere spændende.
Det er også en periode, hvor dit barn udvikler sig meget, er aktiv og har brug for fem-seks næringsrige måltider om dag. Mange børn er ivrige for at prøve nye smage og konsistenser. Husk at når baby leger med maden fremmer det motorikken og nysgerrigheden. Så frem med hagesmæk, voksdug og tålmodighed!
Læs mere om at begynde med rigtig mad her.
Babymad fra 1 år
Fra 1 år kan dit barn spise det meste af familiens mad – hvilket gør livet i køkkenet betydeligt nemmere. Forsøg at holde fast i de faste rutiner og madvaner I har skabt.
Vores babymad fra 1 år består af middagsretter med større bidder for at understøtte barnets udvikling. Måltiderne er varierede i smag og konsistens og er sammensat så dit barn får tilstrækkelig med energi. Det er nødvendigt, nu hvor verden skal udforskes lidt mere aktivt.
Tips til dig som vil lave hjemmelavet babymad
Det er ikke svært at lave hjemmelavet babymad, men der er et par ting du skal være opmærksom på.
Det er en god idé at vælge økologiske råvarer, da kvaliteten i økologiske råvarer er tættere på de kvalitetskrav, der gælder for færdiglavet børnemad, såkaldt børnemadskvalitet. Du kan læse mere om børnemadskvalitet her.
Husk at skylle grøntsager og frugt grundigt, hvis de ikke skal koges.
Undlad at salte maden, men giv den gerne mere smag ved at tilsætte hvidløg eller børnevenlige krydderier som fx dild, persille og oregano.
Kogt mad er bedre end stegt eller grillet mad, eftersom den er lettere at fordøje i maven.
Børn kan spise det meste af den mad, resten af familien spiser. Men der er alligevel en række madvarer, som barnet under 1 år helt skal undgå eller som det kun kan spise i begrænsede mængder. Læs her hvilke madvarer du skal være opmærksom på, når baby er under 1 år.